Praktiske oplysninger

Bestilling:
Du kan bestille enten ved at sende en mail (se link på forsiden) eller skrive i min gæstebog.

Betaling:
Pengene overføres til min konto i Danske Bank. Så snart jeg har registreret betalingen sender jeg stoffet.

Forsendelse:
Det kan variere lidt, nogle af stofferne er en smule tungere end andre, men generelt koster det 20.50 kr. at sende op til 1,5 yard, 33 kr. for op til 3 yards og 42 kr for op til 6 yards. 

Mål:
Med mindre andet er angivet, er stofferne 110-112 cm i bredden.
Langt det meste af stoffet er købt i USA hvor man handler stof i yards i stedet for meter. 1 m = 91,5 cm. For at der ikke skal gå stof til spilde, vil jeg helst sælge i yards, men sig til hvilken længde du skal bruge så ser vi på det.

De mindre stykker er typisk enten 1/4 yard eller en fat yard.
En 1/4 yard er en strimmel på ca. 23 cm i stoffets bredde (dvs. 23 x 110 cm).
En fat quarter har samme størrelse, men her tager man en halv yard og klipper det over på langs, dvs. en fat quarter er ca 46 x 55 cm. 

                                                            -ooOoo-

Lidt om mig.
Jeg hedder Dorthe og jeg er stofoholiker. Jeg kan ikke få nok stof. Jeg har altid købt stof alle mulige steder, når jeg har været ude at rejse, i genbrugsbutikker, i Netto, hvor som helst.

For godt et år siden var jeg nødt til at se i øjnene, at jeg havde for meget og jeg begyndte at sælge ud af det. Jeg fandt hurtigt ud af, at det var fantastisk hyggeligt når der kom nogen og købte stof hos mig, høre hvilke projekter andre er i gang med og udveksle ideer. Derfor gik jeg i gang med at købe stof hjem til at sælge videre. Det er stadig blot på hobbyplan og jeg har kun et begrænset udvalg.

Jeg har været så heldig at få aftaler i stand med et par butikker i USA om at jeg kan vælge først når butikkerne holder udsalg og derfor kan jeg holde prisen så lav (ca. 50% af normal udsalgspris). Det betyder til gengæld, at jeg aldrig har de helt nye stoffer, det meste er fra sidste år eller ældre. Det gør heldigvis ikke så meget til patchwork, gode basisstoffer går aldrig af mode.